Pelé efter fiasko: Vi vinder VM om fire år
Den brasilianske fodboldlegende Pelé vælger efter tirsdagens 1-7-lussing i VM-semifinalen mod Tyskland at kigge fremad på landsholdets vegne.
Nu gælder det slutrunden i Rusland i 2018, lyder det fra den tidligere landsholdsangriber, som har været med til at vinde tre af Brasiliens i alt fem VM-titler.
- Vi vinder den sjette titel i Rusland. Tillykke til Tyskland, skriver Pelé på Twitter.
Han er ligesom resten af fodboldverdenen overrasket over hjemmebaneydmygelsen.
- Jeg har altid sagt, at fodbold er en pakke med overraskelser. Ingen i verden havde forventet dette resultat, lyder det fra legenden.
Brasilien har stadig en enkelt kamp tilbage ved slutrunden. Sydamerikanerne får mulighed for at redde lidt af æren, når holdet lørdag møder taberen af kampen mellem Argentina og Holland.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde