Pelé: Luis Suarez fik en fair straf
Pelé mener, at det internationale fodboldforbunds (Fifa) beslutning om at straffe Uruguay-stjernen Luis Suarez hårdt for at bide endnu en modstander er fair.
- Fifas beslutning var god. Den var rigtig, fordi der skal sættes et eksempel nu. Hvis dette eksempel ikke er der fra start, så fortsætter denne opførsel.
- Jeg synes, at straffen er god, fordi den vil være et referencepunkt fremover, er Pelé citeret for at sige til brasilianske medier.
Under tirsdagens VM-kamp mod Italien satte Suarez tænderne i Giorgio Chiellinis skulder. Det kostede Suarez ni landskampes karantæne og udelukkelse fra al fodbold i fire måneder. For Suarez var det karrierens tredje karantæne for at bide en modstander.
Mens Pelé siger god for straffen, så har den argentinske legende Diego Maradona kritiseret Fifa heftigt. Maradona mener, at straffen nærmest er en "kriminel" handling.
Karantænen har betydet, at Suarez har mistet pokerfirmaet 888poker som sponsor, mens Adidas har droppet Liverpool-angriberen i firmaets VM-reklamer.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned