Pelé sender videobesked til fans: Jeg har det godt
Den brasilianske fodboldlegende er i bedring efter operation for nyresten i november.
Pelé, en af fodboldverdenens største legender, siger nu selv, at han efter omstændighederne har det godt.
Det sker i en video, som den 74-årige brasilianer har lagt på internettet, efter at han blev opereret for nyresten i november.
- Jeg vil gerne sige tak til jer alle over hele verden for jeres bekymring over mit helbred, siger Pelé i videoen, hvor han er flankeret af familiemedlemmer.
- Heldigvis går det godt, og jeg er i bedring. Jeg er her med min familie. Jeg ved, at folk over hele verden er bekymrede for mig, fortsætter han fra hospitalet i São Paulo.
Pelé inviterer samtidig alle sine fans til at komme til Rio de Janeiro, når der i 2016 afholdes OL i Brasilien.
- Vi skal deltage i legene sammen, lyder opfordringen fra legenden.
Pelé blev opereret for nyresten 13. november, efter at han var blevet indlagt med mavesmerter. Han blev efterfølgende udskrevet, men måtte senere igen lade sig indlægge. Nu ser det altså ud til at gå fremad.
Pelé, der er født Edson Arantes do Nascimento, har det seneste årti døjet med andre helbredsproblemer, som blandt andet har ført til en øjenoperation og hofteudskiftning.
Han var i sin tid med til at vinde VM med Brasilien tre gange.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde