Pellegrini er favorit til City-job
Selv benægtede han i søndags, at han havde en aftale med Manchester City. Men benægtelsen var en smule hul, og Manuel Pellegrini er den store favorit til at overtage jobbet efter fyrede Roberto Mancini.
Det skriver flere britiske medier.
- Jeg benægter her og nu, at jeg er den nye manager i Manchester City. Jeg har ikke skrevet under på nogen aftale. Jeg har været heldig, og det er jeg stolt af, at store klubber hvert år har vist interesse for mig, siger Pellegrini til Sky Sports.
- Jeg har en aftale med Malaga om ikke at tale med nogen, og jeg har ingen aftaler med nogen anden klub. I løbet af de næste få dage håber jeg at blive lidt klogere på min fremtid her i klubben.
Også i spanske medier peger man på, at chileneren allerede har en aftale med Manchester City.
Mancinis assistent Brian Kidd overtager ledelsen af Manchester City-holdet til sæsonens sidste to kampe i Premier League. Den første allerede tirsdag aften ude mod Reading.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned