Pengemangel koster World Tour-hold med danskere livet
Andreas Stokbro (th.) står uden hold fra nytår, efter at Qhubeka har meddelt, at holdet lukker. (Arkivfoto) Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Det sydafrikanske Qhubeka-hold må dreje nøglen om og efterlader dansk rytter uden job.
World Tour-cykelholdet Qhubeka har opgivet kampen for at finde en sponsor. Dermed er fundamentet for at drive holdet videre væk.
Det har holdejer Douglas Ryder ifølge cyclingnews.com meddelt rytterne og staben på holdet, som dermed lukker.
Tidligere på måneden meddelte Den Internationale Cykelunion (UCI), at tidsfristen for at få tildelt World Tour-licens for 2022 var gået. Og der havde Qhubeka ikke kunnet finde den storsponsor, holdet manglede.
Derfor kommer lukningen heller ikke som en stor overraskelse.
Qhubeka har tre danskere på kontrakt, men både Lasse Norman Hansen og Emil Vinjebo har allerede skrevet kontrakt med andre hold for næste sæson.
Det har Andreas Stokbro til gengæld ikke. Han skulle efter planen fortsætte på Qhubeka-holdet.
Over for TV 2 Sport bekræfter han, at holdet lukker, og at han ikke har noget andet job på hånden.
- Jeg har stået i en lortesituation. Jeg kan lige så godt sige det, som det er. Jeg har haft to år på World Touren, hvor jeg var meget plaget af min skade sidste år. Jeg synes ikke, jeg har vist det, som jeg kan, siger han.
Qhubeka hed tidligere NTT, hvor Bjarne Riis sammen med rigmanden Lars Seier Christensen i starten af 2020 gav tilsagn om at købe sig ind og blive en del af holdet.
I slutningen af året forlod de dog projektet igen.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde