Pengemangel tvinger Nextgen-turnering til aflysning
Den internationale fodboldturnering for U19-hold, Nextgen, mangler penge, og derfor bliver turneringen ikke afviklet i den kommende sæson.
Nextgen, der har markedsført sig selv som ungdommens Champions League, skriver i en pressemeddelelse, at man håber at være tilbage i 2014.
- Det er med beklagelse, at det i dag må meddeles, at Nextgen bliver aflyst i den kommende sæson på grund af manglende finansiering, lyder det.
- I de seneste to år har Nextgen spillet en vigtig rolle i udviklingen af europæisk fodbold og har været en stor succes.
- Det er en stor skuffelse, at en sådan turnering, der er skabt for at hjælpe europæisk fodbold, er tvunget til at tage dette skridt, men vi håber at være tilbage næste år med en endnu bedre turnering, skriver turneringsledelsen.
Arrangørerne nævner også den danske Ajax-spiller Viktor Fischer som en af turneringens mest prominente succeshistorier.
Fischer var en stor profil i Nextgens første sæson, hvor Ajax, hjulpet af en række Fischer-scoringer, nåede helt frem til finalen.
Aston Villa vandt turneringen i sidste sæson, og med aflysningen kan Birmingham-klubben altså kalde sig forsvarende mester i minimum ét år mere.
/ritzau/
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker