Atlético Madrid er ikke stor nok til Michael Laudrup. Brøndbys bestyrelsesformand, Per Bjerregaard, mener, at Laudrup skal skifte til en topklub i en af de helt store europæiske ligaer for at kunne indfri sit potentiale som træner.
- Han skal være i en topklub i et af de store lande for at udnytte det enorme potentiale, han har som træner, siger Per Bjerregaard.
Michael Laudrups fire år som træner i Brøndby fra 2002 til 2006 har efterladt et stort indtryk hos hans tidligere arbejdsgiver, som ærgrer sig over, at det ikke lykkedes at forlænge samarbejdet med endnu flere år.
- Jeg har aldrig mødt en mand med så stor en fodboldintelligens som ham, og jeg har trods alt været i branchen i mange år. Han er helt suveræn og ser tingene lang tid før alle andre. Han har en karisma omkring sin person, som en toptræner også skal have, forklarer Bjerregaard.
At Laudrup torsdag takkede nej til jobbet som cheftræner i Atlético Madrid kommer derfor ikke som nogen overraskelse for Brøndby-bossen.
- Michael er meget grundig og velovervejet i sine beslutninger, inden han tager et job. Det er i hvert fald min erfaring med ham. Han har analyseret det meget grundigt, inden han har sagt nej.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned