Per Bäckman har intet at brokke sig over i Vojens
Optimismen er høj på det danske ishockeylandshold, der siden mandag har været samlet i det sønderjyske forud for denne uges firenationersturnering, hvor Danmark for første gang nogensinde kan kvalificere sig til OL.
Landstræner Per Bäckman har i hvert fald ikke noget at klage over i optakten til de tre vigtige kampe.
- Vi har ingenting at brokke os over. Vi bor godt og træner godt, og der er et fantastisk publikum her i Vojens med trommer og hele pakken, siger svenskeren.
Han har en god fornemmelse inden OL-kvalifikationsturneringen og er overbevist om, at Danmark er bedre rustet denne gang end i Oslo for fire år siden, hvor Norge skøjtede af sted med billetterne i stedet.
- Vi spillede en ganske god turnering dengang og var ikke så langt fra Norge, men der var mange unge og urutinerede spillere på holdet.
- Denne gang har mange af dem en vis rutine og har spillet mange VM-turneringer og vigtige kampe, så det føles så godt, som det kan gøre, siger Bäckman.
Danmark indleder OL-kvalifikationen mod Ukraine i en kamp, der spilles torsdag klokken 20.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde