Optakten til Danmarks sidste mellemrundekamp mod Hviderusland fik et noget anderledes forløb, end VM-kampene plejer at få. Få timer før Danmark skulle på isen, vandt Finland 5-2 over Slovakiet og sikrede på den måde den første danske kvartfinale nogensinde. En præstation, som landstræner Per Bäckman vurderer til at være en af de mest bemærkelsesværdige i historien.
- Jeg tror ikke, at drengene har fattet det endnu. Det er noget af det største, der er sket i ishockeyverdenen nogensinde. At et så lille land med så få spillere kan nå kvartfinalen, det er utroligt stort. Det er svært at forstå. Selv om kvartfinalen var vores målsætning, så var der vel ingen, der havde regnet med, at det skulle lykkes i år, siger svenskeren, der havde en god fornemmelse inden eftermiddagens kamp.
- Jeg var sikker på, at Finland ville slå Slovakiet. Men vi var heldige, at Hviderusland slog Tyskland i aftes. Det blev for mig at se afgørende, siger Bäckman.
Han har tænkt sig at spille for sejren mod hviderusserne. Selv om han helst vil møde Schweiz fra den anden mellemrundepulje i kvartfinalen, er det endnu umuligt at sige, hvilket resultat, der vil parre Danmark med schweizerne i næste runde.
Derfor spiller holdet for fuld kraft, selv om det måske kan knibe med fokus.
- Det er svært at sige, hvordan spillerne reagerer. Der går jo en masse ting gennem hovederne på dem lige nu, men vi skal prøve at holde tempo og for alt i verden undgå et stort nederlag. Vi skulle gerne holde rytmen, som vi har haft hidtil i turneringen, siger Bäckman.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde