Team Danmark får en halv million kroner mere at gøre godt med i forberedelserne til OL i London næste år.
Kulturministeriet har besluttet at give en ekstraordinær støtte op til OL.
- Jeg vil gerne bidrage til, at de danske atleter får så gode betingelser som muligt for at forberede sig på OL via træning og konkurrencer, siger kulturminister Per Stig Møller (K) i en pressemeddelelse.
- Deres succes kommer nemlig ikke kun dem selv til gode - danske OL-medaljer skaber begejstring og inspiration hos os alle og medvirker til at "brande" Danmark.
- Derfor er jeg glad for at kunne tildele Team Danmark et ekstra tilskud på 500.000 kroner til brug for forberedelserne frem mod OL i London, siger Per Stig Møller.
Team Danmarks formand, Carl Holst, glæder sig over støtten.
- Med 11 måneder til OL går forberedelserne ind i den sidste afgørende fase for Danmarks bedste atleter.
- Og med de ekstra midler fra kulturministeren kan vi optimere forberedelserne yderligere for OL-atleter, der har potentiale til topplaceringer ved næste års sportslige højdepunkt, siger Carl Holst.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde