Under overskriften "Væk med bøvlet" vil kulturminister Per Stig Møller (K) lette idrætsforeningernes administrative bøvl.
I første omgang har han oprettet en kommunikationskanal - også kaldet en brevkasse - så klubberne kan gøre opmærksom på papirbunkernes højde.
- Man har jo ikke meldt sig som frivillig for at sidde og lave papirarbejde. Det kunne jo være, at det kunne gøres enklere, siger Per Stig Møller efter sin tale på Danmarks Idræts-Forbunds (DIF) kongres "Idræt for alle".
Kulturministerens initiativ kommer i kølvandet på en ny stor undersøgelse, der viser, at mange idrætsforeninger mangler frivillige til at besætte de tungere poster såsom formand og kasserer.
Over halvdelen af landets idrætsforeninger giver således udtryk for, at de har svært ved at besætte posterne som kasserer og formand, viser samme undersøgelse, som er lavet blandt DIF's 10.500 medlemsforeninger.
Men kulturministeren vil endnu ikke vil åbne op for, hvad regeringen konkret vil gøre for at lokke flere frivillige til at tage lederposterne.
- Først må vi lytte til, hvad foreningerne og klubberne har at sige. Men der er nok mere bøvl, end vi selv kan se i øjnene, siger Per Stig Møller.
På kulturministeriets hjemmeside kan alle sende gode idéer til, hvordan man kan undgå, at regler og bureaukrati gør det besværligt at være frivillig.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde