Matchfixing skal bekæmpes lige så hårdt som doping.
Det mener kulturminister Per Stig Møller (K), som vil kæmpe for, at der på internationalt plan bliver indført minimumstraffe for matchfixing, ligesom det er tilfældet med doping.
- Det samme kan man gøre med matchfixing, så vi slår meget hårdt ned på det. Man skal ikke slippe igennem med matchfixing nemmere i det ene land end i det andet, siger Per Stig Møller til Jyllands-Posten.
Bliver man taget og dømt for brug af doping er straffen to år. En straf, der gælder i hele verden.
En lignende fast straf ønsker Per Stig Møller for matchfixing. Han mener, at EU med sine 27 medlemslande er et godt sted at begynde.
- I matchfixing er det ofte udøvere fra to forskellige lande, og det må vi have fælles regler for. Vi må gå meget hårdt til den, mener kulturministeren.
I november sidste år oplyste det europæiske fodboldforbund (Uefa) i samarbejde med politiet i flere europæiske lande, at mere end 200 kampe er under mistanke for matchfixing. Blandt andet kampe i Europa League og Champions League.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie