Perfekt holdtidskørsel sikrer Vingegaard og holdet triumf
Jonas Vingegaard (til højre) og resten af Visma-mandskabet vandt tirsdag holdtidskørslen i Paris-Nice. Foto: Anne-Christine Poujoulat/Ritzau Scanpix
Visma viste overlegen tempokørsel, da holdet vandt 3. etape i Paris-Nice. Matteo Jorgenson er i førertrøjen.
Jonas Vingegaard og Visma vandt tirsdagens holdtidskørsel i Paris-Nice i overbevisende stil.
Visma endte med at være 14 sekunder hurtigere end Jayco og 24 sekunder hurtigere end Bora.
Med sejren på 3. etape endte Visma-rytteren Matteo Jorgenson i førertrøjen.
Jorgenson tog fronten af hele klassementet, da amerikaneren tidligere i løbet havde taget samlet seks bonussekunder.
Vingegaard er samlet nummer to i klassementet - seks sekunder efter Jorgenson. Mattias Skjelmose og Lidl-Trek blev nummer fire i holdtidskørslen. I klassementet er Skjelmose nummer ni, et halvt minut efter Vingegaard.
Vingegaard var et stort smil, da han skulle sætte ord på holdets kørsel over de 28,4 kilometer fra Circut Nevers Magny-Cours til Nevers.
- Vi kørte så stærkt hele vejen. Det var vanvittigt fedt, for det kørte bare for os alle, og der var ikke en finger at sætte på noget.
- Nu står vi sindssygt godt før de hårde etaper. Det ser megalovende ud for de kommende dage, siger Vingegaard til TV 2 Sport.
Den danske kaptajn forklarede desuden, at han føler sig bedre og bedre tilpas. Og han forholdt sig også til det faktum, at han har en holdkammerat foran sig i klassementet.
- Nu er vi nummer et og to i klassementet, og det vil være rart, hvis vi kan beholde de placeringer i resten af ugen, siger Vingegaard til TV 2 Sport.
Quick-Steps sprinter Tim Merlier vandt de to første etaper i Paris-Nice. Belgieren mistede førertrøjen efter tirsdagens holdtidskørsel, men kan nu køre videre i den grønne pointtrøje.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned