Pernille Blume er klar til OL-finale på favoritdistance
Pernille Blume vandt OL-guld ved legene i Rio for fem år siden, og hun kan stadig gøre sig forhåbning om at gentage succesen. Foto: Patrick B. Kraemer/Ritzau Scanpix
Patrick B. Kraemer/Ritzau Scanpix
Den forsvarende olympiske mester er i overlegen stil klar til finalen i 50 meter fri ved legene i Tokyo.
Den danske svømmestjerne Pernille Blume kan fortsat gøre sig håb om at gentage guldtriumfen fra OL i Rio de Janeiro for fem år siden.
Lørdag morgen dansk tid svømmede hun sig i sikker stil i finalen ved at vinde sit semifinaleheat på favoritdistancen, 50 meter fri, i tiden 24,08 sekunder i det olympiske bassin i Tokyo.
Det var fire hundrededele af et sekund hurtigere end hendes tid i fredagens indledende heat og blot en hundrededel fra hendes vindertid i Rio de Janeiro.
Den forsvarende olympiske mester blev sammenlagt noteret for næstbedste tid i semifinalerne. Kun australieren Emma McKeon var hurtigere, da hun satte olympisk rekord ved at svømme på 24 sekunder rent i det andet semifinaleheat.
Det er anden dag i træk, at McKeon leverer den hurtigste tid nogensinde i olympisk sammenhæng.
Dermed kommer Blume og McKeon til at svømme side om side på bane fire og fem i søndagens finale, hvor også det svenske supernavn Sarah Sjöström vil være en del af feltet.
Sjöström, der sidder på verdensrekorden på distancen, svømmede sig i finalen i tredjebedste tid, 24,13 sekunder.
Mens Blume altså er klar til medaljeløbet, blev semifinalen Julie Kepp Jensens afsked med bassinet ved dette OL.
Danskeren blev sidst i Blumes semifinale og var samlet også den langsomste semifinalist med tiden 24,98 sekunder. Det var næsten tre tiendedele af et sekund langsommere end hendes tid i indledende heat.
50 meter fri er sidste disciplin med dansk deltagelse på det olympiske svømmeprogram. Dermed er Blume også Danmark sidste chance for at vinde en medalje til samlingen i denne omgang.
Historisk set har dansk svømning vundet 14 OL-medaljer. To af dem kom i hus ved seneste OL i Rio.
Finalen svømmes natten til søndag klokken 3.37 dansk tid.
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker