Pernille Blume tager VM-billet med suveræn sejr
Guldvinderen fra Rio satte næsthurtigste tid i 50 meter fri i år, da hun mandag vandt Danish Open.
Svømmestjernen Pernille Blume vandt mandag suverænt finalen i 50 meter fri ved Danish Open.
Vindertiden på 24,14 sekunder sikrede samtidig OL-guldvinderen fra Rio adgang til sommerens langbane-VM i Budapest.
Ingen var i stand til at følge Blume i vandet i Bellahøj ved København. Tættest på var det 17-årige stortalent, Julie Kepp Jensen, der tilbagelagde distancen på 25,62 sekunder.
Pernille Blumes suveræne vindertid er den næstbedste, der er sat i verden i år.
I weekenden kvalificerede 22-årige Blume sig også til VM på den dobbelte distance, 100 meter fri. VM afholdes i Budapest i slutningen af juli.
Kort efter Blumes triumf mandag aften tog Aalborg-svømmeren Viktor Bromer sejren i herrernes 50 meter butterfly.
I 100 meter ryg vandt Mie Ø. Nielsen finalen i Bellahøj og sikrede sig samtidig en VM-billet. Vindertiden på 1 minut og 0,25 sekund var næsten et halvt sekund under VM-kravet.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde