Pernille Harder efter smal sejr: Ikke det flotteste spil
Pernille Harder og Danmark måtte slide for sejren mod Ukraine. Foto: Scanpix/Henning Bagger
Scanpix/Henning Bagger
Ukraine forsvarede sig godt, mener Pernille Harder, og derfor måtte danskerne slide hårdt for at vinde 1-0.
Det var ikke kønt, men det var nok til tre point, da det kvindelige danske fodboldlandshold mandag aften besejrede Ukraine 1-0 i Viborg i VM-kvalifikationen.
12 minutter før tid fik Sanne Troelsgaard med et hovedstød sikret den vigtige sejr.
Danmarks anfører, Pernille Harder, erkender, at spillet kunne have været bedre, men Wolfsburg-spilleren giver samtidig kredit til det gæstende mandskab.
- Vi skabte chancerne til at vinde. I anden halvleg havde vi tre-fire styks, inden vi scorede.
- Det var ikke det flotteste spil, vi viste. Måske skyldtes det nerver, men det var en supervigtig sejr. Dette her var en af de sværeste kampe. Ukraine forsvarede sig flot, siger Pernille Harder til Jyllands-Postens hjemmeside.
Danmark har ni point for fire kampe og er med sejren på andenpladsen i VM-kvalifikationens gruppe 4, hvor kun gruppevinderen er sikker på at komme med til VM i Frankrig næste år.
De fire bedste toere i de syv europæiske kvalifikationsgrupper skal spille playoffkampe om en enkelt VM-plads.
Sverige har på førstepladsen 12 point, blandt andet takket være skrivebordssejren på 3-0 over Danmark sidste efterår.
Det skyldtes, at Dansk Boldspil-Union (DBU) valgte at melde afbud til kampen i Sverige, fordi DBU og spillerne på det danske landshold ikke kunne blive enige om vilkårene for en landsholdsaftale.
Seneste artikler
Lolland har brug for millioner - ikke en ny omfartsvej
Lokal fotograf hædret med international pris
Brrr... frøs du også? Så koldt var det i nat
69-årig mand stalkede kvinde i årevis: Her er dommen
To måneder efter hun forsvandt: Nu skal specialhunde søge efter Maibritt
Mest læste artikler
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker