Pernille Harder kommer tættere på stor Uefa-pris
Pernille Harder kan blive årets spiller i Europa. Foto: Sergei Supinsky/Ritzau Scanpix
Sergei Supinsky/Ritzau Scanpix
Det bliver enten Pernille Harder eller Amandine Henry, som bliver årets spiller i Europa, siger konkurrent.
Den danske landsholdsspiller Pernille Harder ser ud til at have fået en konkurrent mindre i kampen om at blive Europas bedste fodboldspiller.
Harder er en af tre nominerede til prisen, som uddeles af Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa), men reelt er det et spørgsmål, om det bliver danskeren eller franskmanden Amandine Henry, som får prisen.
Det siger den tredje nominerede til prisen, nordmanden Ada Hegerberg.
Hegerberg har nemlig fået at vide, at hun ikke behøver at rejse til den store gallafest med prisoverrækkelsen i Monaco, for hun vinder alligevel ikke. Det siger hun til TV2 Norge.
- I fredags fik jeg at vide af lederne i Lyon (Hegerbergs klub, red.), som havde fået besked af Uefa, at vinderen af prisen ville gå til en af de to spillere, som ikke har mulighed for at møde op til gallaen, og at jeg ikke behøvede at komme, siger Hegerberg.
Som Hegerberg siger, har danskeren ikke mulighed for selv at være til stede, hvis hun skulle vinde prisen. Det skyldes, at prisuddelingen bliver afholdt samtidig med VM-kvalifikationskampen mod Kroatien.
Danskeren mener, at det sender et dårligt signal, når prisuddelingen afvikles på en dag, hvor flere af de kvindelige stjerner ikke har mulighed for at møde op.
- Det er jo let at planlægge det sådan, at både mænd og kvinder har mulighed for at komme. Så det er ikke noget særlig godt signal, Uefa sender.
- Det vil være super trist ikke at kunne tage imod prisen, hvis jeg skulle vinde, har Harder tidligere sagt til svenske SVT.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker