Pernille Harder netter to gange i Chelsea-sejr
Pernille Harder scorede to gange for Chelsea, som vandt 3-0 over lokalrivalen Arsenal i den bedste engelske række. Foto: Andrew Couldridge/Ritzau Scanpix
Andrew Couldridge/Ritzau Scanpix
Den danske landsholdsangriber Pernille Harder scorede to gange for Chelsea, som vandt hjemme over Arsenal.
Chelsea og Pernille Harder rejste sig onsdag aften med en overbevisende sejr i den bedste engelske fodboldrække.
Efter søndagens skuffende nederlag på 1-2 hjemme til Brighton var Chelsea onsdag tilbage på vinderkurs.
Det blev til en sejr på 3-0 på hjemmebane over lokalrivalerne fra Arsenal, og Pernille Harder scorede kampens to første mål.
Dermed topper Chelsea rækken med 35 point efter 14 kampe. Manchester United er nummer to med 32 point.
Der blev ikke scoret i første halvleg, men Chelsea kom godt fra start i anden halvleg.
Pernille Harder slog til to gange på ti minutter. Hun scorede til 1-0 og 2-0 efter 48 og 58 minutters spil.
Francesca Kirby stod for oplæggene til begge Harders mål, og englænderen nettede selv til 3-0 i de sidste minutter af opgøret.
Dermed fik Chelsea også hurtigt slettet weekendens præstation mod Brighton, som var det første nederlag i over to år.
I 33 ligakampe i træk havde Chelsea ikke tabt en kamp inden det nederlag. Det er rekord i den bedste engelske række.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker