Person sprøjter sort væske på banen før berømt galopløb
Der var fart over feltet, da Melbourne Cup blev afviklet tirsdag i Australien foran op mod 80.000 tilskuer. I løbet af natten blev der dog sprøjtet en sort væske ud på banen. Foto: William West/Ritzau Scanpix
Få timer før hesten Gold Trip vandt Melbourne Cup og præmien på 38 millioner kroner, blev banen vandaliseret.
Det berømte hestevæddeløb Melbourne Cup blev ramt af problemer få timer før tirsdagens store begivenhed i den australske by.
Klokken seks om natten brød en eller flere personer ind på væddeløbsbanen for at sprøjte en sort væske ud på banen, oplyser politiet.
En video, der er lagt ud på sociale medier, viser, hvordan store mængder af en sort og olielignende substans gennem en stor slange hældes ud på banen før det populære galopløb.
Mediet SBS News beretter, at der i alt blev hældt 1000 liter væske ud på banen.
SBS News fortæller, at personen på videoen hævder, at der var tale om en demonstration mod en "giftig industri".
Det lykkedes efterfølgende ansatte på væddeløbsbanen at få ryddet op, hvilket betød, at stævnet blev afviklet.
Hvert år tiltrækker Melbourne Cup op mod 80.000 tilskuere, og mange af dem iklæder sig deres stiveste puds.
Melbourne Cup blev vundet af hesten Gold Trip og rytteren Mark Zahra. Sejren indbragte dem hovedpræmien på godt 38 millioner kroner.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker