EM i atletik har indtil nu ikke været en succes for de danske deltagere. Men torsdag var der da en smule at glæde sig over i den danske lejr.
Stangspringeren Rasmus W. Jørgensen kom over højden 5,50 meter i tredje forsøg, og det var en forbedring på hele 10 centimeter af hans personlige rekord.
- Jeg kom rigtig godt i gang ved at klare 5,10, 5,30 og 5,40 meter i første forsøg. Drømmescenariet var jo at klare 5,50 i første forsøg, som min træner og jeg havde talt om måske kunne give en finaleplads. De to første forsøg var ikke vellykkede, så før det sidste tænkte jeg: Nu gør jeg det bare, siger Rasmus W. Jørgensen.
Men selv om det var danskerens bedste resultat i karrieren, så var det alligevel ikke nok til at nå lørdagens EM-finale.
Vinden drillede den danske stangspringer, som i tre forsøg ikke formåede at komme over højden 5,60 meter. I sidste ende viste det sig, at en finaleplads mindst havde et godkendt spring på netop 5,60 meter i andet forsøg.
21-årige Rasmus W. Jørgensen sluttede som nummer 19 og er dermed ude af mesterskaberne og trods en flot præstation af Sparta-atleten følger han trop med de øvrige otte danske atleters hurtige EM-exit.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned