Personlig rekord rakte til en syvendeplads ved bane-VM
Det var en flot præstation af tempospecialisten Rasmus Quaade, som torsdag slog sin personlige rekord i fire kilometer individuelt forfølgelsesløb ved bane-VM i hviderussiske Minsk.
Indsatsen i kvalifikationen rakte dog kun til en samlet syvendeplads for Quaade, som kørte i mål i tiden 4,24.059 minutter. Der var i alt 23 deltagere i disciplinen.
Suverænt bedst i kvalifikationen var australske Michael Hepburn, der kørte i tiden 4,18.456 minutter. Hepburn skal i finalen møde irske Martyn Irvine, der kørte knap to sekunder langsommere.
Bronzefinalen står mellem schweiziske Stefan Kueng og australske Alexander Morgan.
Quaades tidligere personlig rekord lød på 4,24.224 minutter og blev sat i Kasakhstan i 2011. Den danske rekord indhaves af Lasse Norman Hansen og lyder på 4,22.239 minutter.
Quaade er regerende dansk mester i disciplinen individuelt forfølgelsesløb og havde inden løbet et overordnet mål om at slå sin personlige rekord.
- Man kan se på tiderne indtil nu, at banen er langsom, men jeg håber umiddelbart at slå min personlige rekord, sagde Quaade onsdag aften til cyklingdanmark.dk.
- Det har taget hårdt på mig at køre de to holdløb, men på den anden side har jeg nok aldrig været så stærk som nu, fortalte Quaade.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned