Peruansk anfører fejrer VM-godkendelse med to mål i sejr
Paolo Guerrero var på pletten to gange for Peru i holdets sikre sejr over Saudi-Arabien.
Peru-angriberen Paolo Guerrero fik tidligere på ugen grønt lys til at spille VM af den schweiziske højesteret, selv om han er idømt en dopingkarantæne af Den Internationale Sportsdomstol (CAS).
Det fejrede Guerrero søndag med to kasser i Perus testsejr på 3-0 over Saudi-Arabien.
Guerrero, der også er anfører for landsholdet, scorede de to sidste mål i holdet sejr.
Peru er ligesom Danmark i gruppe C ved VM-slutrunden, der begynder om mindre end to uger. Søndag viste sydamerikanerne, at VM-formen er ved at være på plads.
Peru forsøgte sig igen og igen med skud mod det saudiarabiske mål, og tre gange lykkedes det at få den over stregen.
André Carrillo åbnede scoringen for Peru efter 20 minutter. Herefter tog Guerrero over med to mål.
Først satte han en inderside på en ripost i det 41. minut. Og midtvejs i anden halvleg pandede han så 3-0-sejren i hus.
Peru møder Danmark i første gruppekamp 16. juni.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde