Peruansk landsholdsdebut lader vente på sig for Oliver Sonne
Oliver Sonne spiller til dagligt i superligaklubben Silkeborg. Han er kvart peruaner og er blevet udtaget til den seneste landsholdstrup, men debuten i landsholdstrøjen lader vente på sig. (Arkivfoto). Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Oliver Sonne fra Silkeborg får ikke sin debut for Perus fodboldlandshold ved denne landsholdssamling.
Det blev ikke til debut i Perus rødhvide landsholdstrøje ved denne landsholdssamling for 22-årige Oliver Sonne, som til dagligt spiller højreback for Silkeborg i Superligaen.
Danskperuaneren blev ikke udtaget til kamptruppen mod Argentina, som er Perus sidste landskamp i denne omgang, inden spillerne vender tilbage til dagligdagen i klubturneringerne.
Oliver Sonne var ellers på bænken, da Peru stødte sammen med Chile i sidste uge. Chile vandt kampen 2-0, og Oliver Sonne kom ikke på grønsværen i den forbindelse.
For nylig kunne den 22-årige forsvarsspiller annoncere sit indtog på det peruanske landshold. Han har tidligere afsløret, at han er kvart peruaner.
Det sendte ifølge Tipsbladet den lokale presse i ekstase, som har skrevet flittigt om Sonne.
Ifølge Perus landstræner, Juan Reynoso, har holdkammeraterne på bedste vis forsøgt at lukke Oliver Sonne ind i det spansktalende fællesskab forud for kampen.
- Holdkammeraterne opfører sig spektakulært. Vittighederne er på engelsk og spansk, og de forsøger at involvere ham på den mest naturlige måde.
- Vi ser i ham en ædel og sund dreng med intentionen om at komme ind og bidrage, og han tager det meget seriøst, sagde Juan Reynoso før landsholdets seneste kamp mod Chile ifølge Tipsbladet.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker