Peter Balling indleder håndbold-EM på tribunen
Nikolaj Jacobsen har sorteret TTH Holstebro-spilleren fra til den første EM-kamp mod Ungarn.
Landstræner Nikolaj Jacobsen har at besluttet at sende højrebacken Peter Balling ud af truppen til EM-premieren mod Ungarn lørdag aften.
Det oplyser Jacobsen på et pressemøde i Kroatien.
Landstræneren var valgt at tage 17 spillere med til slutrunden, hvilket betyder at han skal fravælge en spiller før hver kamp. Og i første omgang er sorteper altså gået til venstrehåndsskytten fra TTH Holstebro.
- Skadessituationen ser fin ud. Alle 17 spillere er klar til kampen. Vi har valgt, at det er Peter Balling, der skal sidde over, siger Nikolaj Jacobsen.
Ud over Balling rummer det danske hold yderligere én udlært højreback i form af GOG-talentet Niclas Kirkeløkke.
Beslutningen om at sende Balling på tribunen betyder også, at den sidste rest af tvivl om Mikkel Hansens deltagelse kan ryddes af vejen.
Stjernespilleren fra Paris døjer med et overbelastet knæ, men er altså blevet frisk til den vigtige åbningskamp.
Kampen mod Ungarn begynder klokken 20.30 lørdag aften.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker