William Kvists skifte fra FC København til tyske VfB Stuttgart vækker glæde i landsholdslejren.
Den assisterende landstræner, Peter Bonde, godkender midtbanespillerens skifte.
- Det er et fint og klogt karrierevalg. Umiddelbart synes jeg, at Bundesligaen passer godt til Kvist. Jeg tror, at han på mange parametre har godt af at skifte nu.
- Han har haft et mere end fantastisk forløb med FCK, men for hans egen udviklings skyld har han godt af at få nogle nye udfordringer, så han kan flytte sig endnu mere, siger Peter Bonde.
Landstræner Morten Olsens højre hånd forventer, at Kvist kommer til at blive en bedre fodboldspiller af at spille i Tysklands bedste række.
- Jeg forventer, at han bliver udfordret tempomæssigt, og han vil komme til at spille flere kampe på et højere niveau, hvilket vil styrke ham.
- Selvom vil skal have respekt for alle hold i Superligaen, så er der nogle kampe, hvor FCK, på grund af den styrke, de har haft de seneste par sæsoner, ikke altid har skullet spille sig helt ud for at vinde.
- I Bundesligaen skal han være oppe på lakridserne hele tiden, lyder det fra Peter Bonde.
Kvist får en fireårig kontrakt med tyskerne, der sluttede som nummer 12 i den forgangne sæson.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker