Den nye håndboldsatsning på herresiden, Aalborg Håndbold, får ikke glæde af Peter Bredsdorff-Larsen som træner, oplyser klubben i en pressemeddelelse.
Når holdet efter denne sæson med en ny ejerkreds i spidsen overgår fra at hedde AaB Håndbold til at hedde Aalborg Håndbold, så bliver det uden den assisterende landstræner, der har trænet holdet i tre sæsoner.
- Udviklingen efter vores DM-guld har budt på mange forskellige udfordringer, blandt andet nedlæggelsen af AaB Håndbold. Og det er en medvirkende årsag til, at jeg har besluttet at stoppe efter denne sæson, siger Peter Bredsdorff-Larsen.
AaB Sport, der også står bag et fodboldhold og ishockeyhold, har gennem de seneste år satset tungt på håndbolden og sportslig succes. Det hele kulminerede sidste sæson, hvor holdet vandt DM-guld.
Men trods den sportslige succes er det aldrig lykkedes at bygge en rentabel forretning op, hvorfor AaB Sport har besluttet af lukke holdet. Holdet fortsætter dog på liganiveau, men med nye ejere, men med et helt andet økonomisk og sportsligt setup.
Direktør Jan Larsen understreger, at man har været glad for samarbejdet med Peter Bredsdorff-Larsen.
- Vi håber og tror, at det lykkes Peter og holdet at toppe på det rigtige tidspunkt igen i denne sæson, så samarbejdet kan afsluttes med medaljer.
- Vi er i fuld gang med at finde en ny træner, ligesom vi inden for den nærmeste fremtid vil præsentere nye spillere til næste sæsons trup, siger Jan Larsen.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde