Peter Gade bejler til landstrænerjobbet
Med et bebudet karrierestop om et års tid er det naturligt, at Peter Gade allerede har gjort sig tanker om, hvad han skal lave efter sin tid som aktiv badmintonspiller.
Og den 35-årige dansker kan sagtens se sig selv fortsætte i sporten som træner - og meget gerne som dansk landstræner.
- Jeg tænker nogle gange, at jeg egner mig bedre til at være træner end spiller.
- Det har noget at gøre med, hvordan jeg er som menneske, og jeg føler, det ligger meget naturligt for mig at være træner, siger han til Morgenavisen Jyllands-Posten.
Gade har allerede talt med Badminton Danmark om et job i landsholdets organisation, og sportschef Finn Trærup-Hansen er positivt indstillet.
- Peter Gade har sin professionalisme med, han har haft nedturene og kan sætte sig ind i spillernes sind.
- Hele den taktisk indsigt har han med sig, som mange andre ikke har, siger sportschefen.
Peter Gade har også fået en forespørgsel fra Japan, men foretrækker at arbejde i Danmark for at undgå at skulle være væk fra familien i for lange perioder.
Beslutningen om fremtiden skulle ifølge Gade gerne være truffet om et halvt års tid.
/ritzau/
Peter Gade vil gerne være træner, når den aktive karriere slutter. Og meget gerne for Danmark.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned