Peter Gade bliver landstræner i Frankrig
Den tidligere badmintonstjerne Peter Gade skal være fransk landstræner. Han forlader talentjob i Gentofte.
Den tidligere danske badmintonstjerne Peter Gade skal være landstræner i Frankrig i de kommende fem år.
Det betyder, at han forlader et job som træner på talentcenter Østsjælland i Gentofte.
Det skriver Badminton Danmark i en pressemeddelelse.
- Jeg kan rigtigt godt lide Frankrig, og jeg er et sted i mit liv, hvor jeg gerne vil prøve mine idéer af, og se hvordan de virker. Det virker som et ressourcestærkt forbund, og jeg er meget glad for den opbakning, jeg allerede har fået, siger Peter Gade i pressemeddelelsen.
Den tidligere danske verdensstjerne forventer i øvrigt at blive boende i Danmark.
Peter Gades formelle stillingsbetegnelse er "performance director". Det betyder foruden landstrænerjobbet også, at han skal have fokus på talentudviklingen i Frankig.
Han skal således træne landets bedste spillere på træningscentret Insep i Paris og være ansvarlig for talentudviklingen i hele landet.
- Jeg har langsigtede intentioner for fransk badminton og arbejder derfor med langtidsholdbare idéer. Forhåbentlig bliver Frankrig en af de førende badmintonnationer i Europa og på sigt også globalt, siger Peter Gade.
Den nu 38-årige Peter Gade stoppede sin aktive karriere i 2012. Han har vundet fem VM-medaljer i herresingle og havde givetvis vundet flere, hvis ikke en slem knæskade undervejs havde sat karrieren på standby.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde