Peter Gade har endnu en gang mulighed for at sikre sig en medalje ved et VM i badminton, når han fredag står over for enten Boonsak Ponsana fra Thailand eller vietnameseren Tien Minh Nguyen i VM-kvartfinalen i London.
Den danske badmintonveteran er selvsagt tilfreds med at stå i den situation efter torsdagens sejr i tre sæt over indoneseren Simon Santoso.
- Det er dejligt. Nu har jeg endnu en mulighed for at gå efter det, og den skal bare have max gas. Uanset hvem af dem, det bliver, så bliver det en hård kamp, siger Peter Gade.
Danskeren, som har et VM-sølv og tre bronzemedaljer i sin samling, er glad for at have besejret Simon Santoso med cifrene 21-18, 14-21, 21-14.
- Jeg vidste godt, at han var klart den stærkeste af de spillere, der var seedet til ottendedelsfinalerne. Jeg vidste, at han kunne være farlig, han har to gange været tæt på at slå Lin Dan inden for de seneste fem-seks måneder, siger Peter Gade.
- Jeg er glad for at slå ham. Jeg er ikke tilfreds med mit andet sæt, men sådan er det her ved VM.
- Der er forskel på siderne, og han kunne lægge lidt mere pres på nogle bolde, som gjorde det svært for mig at ramme baglinjen, siger Peter Gade.
/ritzau/
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker