Peter Gade misser finalen i Japan Open

Det lykkedes ikke for badmintonspilleren Peter Gade at kvalificere sig til semifinalen i Japan Open.

Den danske veteran mødte verdensranglistens nummer et, Lee Chong Wei, som vandt opgøret i to sæt, 21-13, 21-16.

Kampen varede 42 minutter, hvorefter Peter Gade endnu engang måtte sande, at den 28-årige malaysier er og bliver en hård nød at knække.

Lee Chong Wei, sølvmedaljevinder fra OL i Beijing, tabte senest til danskeren i begyndelsen af 2009.

I finalen skal Lee Chong Wei møde kineseren Chen Long. Hans landsmand, den regerende verdensmester og olympiske mester Lin Dan, måtte trække sig fra dagens semifinale på grund af en skade i foden.

/ritzau/

Verdensranglistens nummer ét, Lee Chong Wei, var for stor en mundfuld for Peter Gade i semifinalen.

Offentliggjort Sidst opdateret