De måtte begge gå den fulde distance over tre sæt, men til sidst endte det med drømmefinalen i herresingle ved DM i badminton i Slagelse.
Veteranen Peter Gade og den sandsynlige arvtager til den danske badmintontrone, Jan Ø. Jørgensen, er klar til finalen, efter at begge lørdag vandt i tre sæt i semifinalerne i Antvorskovhallen.
Peter Gade var ude i den på papiret sværeste dyst mod Joachim Persson, og den tredjeseedede Persson, der har været i formkrise, ydede glimrende modstand.
Efter tre meget forskellige sæt endte det dog med den ventede sejr til topseedede Peter Gade, som sejrede 21-14, 11-21, 21-11.
I søndagens finale skal Gade op mod 22-årige Jan Ø. Jørgensen, som besejrede Hans-Kristian Vittinghus 21-12, 15-21, 21-13.
Dermed står andenseedede Jan Ø. Jørgensen i sin anden DM-finale, eftersom han tabte finalen for to år siden til Kenneth Jonassen.
33-årige Peter Gade kan derimod vinde DM for niende gang siden 2000.
I damesingle spillede Camilla Sørensen sig i finalen ved at besejre Karina Jørgensen i to sæt.
I semifinalen i herredouble viste topdoublen Mathias Boe/Carsten Mogensen ingen nåde over for Rasmus Bonde og Simon Mollyhus, som blev besejret 21-11, 21-9.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker