Peter Gade stopper som fransk landstræner næste år
Peter Gade stopper næste år som landstræner for Frankrig. Foto: /ritzau/Johansen Linda/arkiv
/ritzau/Johansen Linda/arkiv
Den tidligere danske topspiller stopper næste forår i jobbet som fransk landstræner efter tre år.
Næste forår stopper Peter Gade som landstræner for de bedste badmintonspillere i Frankrig.
Den tidligere topspiller tiltrådte i 2015 i jobbet på en femårig kontrakt, men samarbejdet kommer altså til at slutte efter tre år.
Også Peter Gades assisterende træner, Jesper Hovgaard, stopper.
- Hvad fremtiden byder på, ved jeg ikke endnu, men der er ingen tvivl om, at badminton får en rolle i fremtiden, siger Peter Gade til TV2 Sport.
Han fortæller samtidig, at han også går efter at arbejde med andre områder end badminton.
Peter Gade nåede i sin aktive karriere at vinde et hav af internationale turneringer, herunder All England i 1999.
Han vandt fem VM-medaljer, sølv i 2001 samt bronze i 1999, 2005, 2010 og 2011.
Peter Gade deltog ved fire OL med en fjerdeplads i 2000 og kvartfinalepladser i 2004, 2008 og 2012 som resultat.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned