Peter Gade stormer videre i Hongkong

Peter Gade er klar til semifinalen ved Super Serie-turneringen i Hongkong, efter at den danske badmintonspiller slog Simon Santoso fra Indonesien i kvartfinalen.

Gade var overbevisende i sejren over Santoso, der blot formåede at følge sin modstander i kampens indledning. Danskeren var bagud 10-12 i første sæt, men vandt de næste 11 dueller og sættet 21-12. I andet sæt fortsatte Peter Gade i samme suveræne stil og vandt 21-8.

I semifinalen venter vinderen af opgøret mellem Chan Yan Kit fra Hongkong og japanske Kenichi Tago.

/ritzau/

Badmintonspilleren Peter Gade spillede sig videre til semifinalen i Hongkong. Simon Santoso fra Indonesien blev slået på suveræn vis.

Offentliggjort Sidst opdateret