27., 28. og 29. december er der badminton på højeste niveau i København, og det er helt som det plejer at være i denne - traditionernes tid.
Copenhagen Masters hedder den intime invitationsturnering, der har Peter Gade som det absolutte trækplaster. For ottende år i træk spilles turneringen i Falconer Centret på Frederiksberg i København, tidligere var det Cirkusbygningen, der var rammen.
Peter Gade er favorit i herresingle, hvor veteranen kan hente sin 11. triumf i Masters-sammenhæng, men et par af arvtagerne vil forsøge at forpurre den mission.
Jan Ø. Jørgensen, der vandt turneringen i 2009, samt stortalentet Viktor Axelsen er begge med. Dermed er halvdelen af deltagerne i herresingle danske, de øvrige spillere er hollandske Erik Pang, engelske Rajiv Ouseph og Tanongsak Saensomboonsuk fra Thailand.
I damesingle er Danmark repræsenteret ved Tine Baun, mens der er to danske konstellationer i mixeddouble.
Den brandvarme duo bestående af Joachim Fischer og Christinna Pedersen skal i aktion tirsdag aften, mens Thomas Layborn og Kamilla Rytter Juhl skal på banen onsdag eftermiddag.
I herredouble er der ligeledes to par med i Masters - Jonas Rasmussen og Mads Conrad-Petersen samt de nykårede mestre i Super Serie-finalen: Carsten Mogensen og Mathias Boe.
I herresingle er der to puljer, hvor spillerne får hver to kampe, de to puljevindere går i finalen. I de øvrige rækker går man direkte til semifinalerne.
Programmet for Copenhagen Masters 2011 ser ud som følger:
*Tirsdag fra klokken 19.00: Fire kampe
*Onsdag fra klokken 13.00: Fire kampe
*Onsdag fra klokken 19.00: Fire kampe
*Torsdag fra klokken 18.00: De fire finaler
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker