Den 35-årige herresinglespiller, som fra næste måned er med ved OL i London, skal være en del af et sjællandsk talentprojekt med to kraftcentre, som skal ruste unge danske spillere til et internationalt gennembrud.
- Den her mulighed er unik for mig. I starten virkede den usandsynlig på nogle fronter, men nu ser det ud til, at vi kan finde frem til en løsning, siger Peter Gade til DR Sporten.
- Det er et spændende projekt, som indeholder de aspekter, som jeg gerne vil have i et fremtidigt job, siger han.
Peter Gade skal som træner stå i spidsen for cirka 30 spillere, som er i alderen 13-17 år.
Spillerne skal modnes til senere at indtræde på Badminton Danmarks elitecenter i Brøndby.
- Det er de spillere, som vi i fremtiden skal se herinde på centret i Brøndby. Det er min opgave sammen med de klubber, der er involveret, at gøre spillerne klar til det så hurtigt som muligt, siger Peter Gade.
Projektet er endnu ikke færdiggjort, da der endnu er usikkerhed om finansieringen.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned