Det skyldes, at kinesiske Chin Jen overtager danskerens fjerdeplads på verdensranglisten.
- Det havde været lidt en bonus. Det vigtigste for mig har været at få gang i mit spil, og det er det, jeg har forsøgt at gøre, og så er det selvfølgelig ærgerligt, at jeg har mistet den her fjerdeplads, siger Peter Gade til sporten.tv2.dk.
- Det er ikke meget, der skiller mig fra den her fjerdeplads, men sådan er det bare. Han har været en tak bedre, end jeg har været, forklarer Peter Gade, der for en uge skuffede med et tidligt nederlag i forbindelse med EM.
Gade, der er i gang med sit sidste år på topplan, tabte fredag til verdensranglistens nummer 17, Shon Wan Ho fra Sydkorea.
Favoritterne til sommerens OL i London er Lee Chong Wei fra Malaysia og kinesiske Lin Dan. Med en top-fire-seedning til OL ville Peter Gade tidligst kunne møde de to favoritter i semifinalen.
OL begynder den 27. juli og slutter den 12. august.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde