Lin Dan siger tak til Peter Gade efter at have slået ham i VM-semifinalen i 2005. Foto: Lucy Nicholson/ReutersLucy Nicholson/Reuters
Lin Dan opgiver at spille OL i Tokyo næste år, og i stedet indstiller han karrieren efter 20 år på topplan.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Den kinesiske badmintonstjerne Lin Dan lægger ketsjeren på hylden.
Udskydelsen af OL i Tokyo til næste år har været med til at fremme karrierestoppet. På det sociale medie Sina Weibo skriver han, at han har opgivet at deltage ved legene i Japan næste år, og i stedet stopper han karrieren.
- Jeg har dedikeret alt til den sport, jeg elsker. Min familie, mine trænere og mine fans har fulgt mig gennem mange gode og vanskelige øjeblikke.
- Nu er jeg snart 37 år gammel, og min fysiske form tillader mig ikke længere at kæmpe side om side med mine holdkammerater, skriver Lin Dan blandt andet.
Det er en af sportens største stjerner, der takker af.
Annonce
Lin Dan kan bare kigge på sin imponerende medaljesamling, hvis han får brug for at huske, hvor dominerende han har været.
Den tæller blandt andet OL-guldmedaljer fra 2008 og 2012, mens der også er hele fem VM-guldmedaljer og to VM-sølvmedaljer. Derudover har han vundet det asiatiske mesterskab fire gange og All England seks gange.
I alt har han vundet 66 individuelle titler på seniorplan og 15 titler med det kinesiske landshold.
Gennem karrieren har den 36-årige Lin Dan gjort badmintonlivet surt for mange danskere.
Særligt Peter Gade havde problemer mod Lin Dan, da de begge spillede i verdenstoppen.
Den tidligere danske stjerne tabte således 17 ud af 21 kampe mod kineseren, blandt andet All England-finalen i 2004 og VM-semifinalerne i 2005 og 2011.
Selv om Lin Dan uden tvivl var med til at forhindre Peter Gade i at vinde flere titler, var der også en stor respekt mellem de to rivaler. Da Peter Gade i 2012 takkede af, var det således også med en afskedskamp mod Lin Dan, der var rejst til Danmark.
Lin Dan lå nummer 19 på verdensranglisten, før coronavirus satte en stopper for internationale turneringer på højeste niveau.
Lin Dan ses her efter OL-guldet i 2012. Foto: Bazuki Muhammad/ReutersBazuki Muhammad/Reuters
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned