Fjerdeseedede Peter Gade blev slået ud af den useedede englænder Rajiv Ouseph i en kamp, der endte med cifrene 21-17, 16-21, 14-21.
- Jeg havde en god fornemmelse inden, men det her var ikke min drøm. Jeg har så mange gode minder herfra, og at blive slået ud i første runde klokken 02.20 var ikke, hvad jeg havde håbet, siger en skuffet Peter Gade til nyhedsbureauet Reuters.
Danskeren kritiserer samtidig dårlig planlægning af turneringen, der betød, at flere af spillernes kampe blev udsat til midt på natten.
- Det taler for sig selv. Det burde ikke kunne ske ved så stor en turnering, lyder det fra Peter Gade.
- Det er ikke professionelt. Hverken for spillere eller publikum.
Gade havde inden kampen kæmpet med en fodskade, og det havde skabt tvivl om, hvorvidt han overhovedet var i stand til at spille.
I begyndelsen af kampen så det ellers lovende ud for danskeren, der tog det første tætte sæt, hvor de to fulgtes ad i begyndelsen, hvorefter Peter Gade trak fra.
Noget lignende skete i andet sæt. Blot med omvendt fortegn, for her var det englænderen, der efter 10-10 slog sig foran og holdt sættet hjem.
Tredje sæt var 35-årige Peter Gade, der nåede turneringens finale i 2004, aldrig i nærheden af at vinde.
Gade går på badmintonpension næste år. Han spiller OL i London til sommer og så et par turneringer til derefter.
Mens Gade er ude af turneringen, gik det anderledes godt for herredoublen Mathias Boe og Carsten Mogensen, der onsdag spillede sig videre til anden runde.
/ritzau/
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker