Den erfarne AGF'er Peter Graulund løb med hæderen, da kollegerne skulle pege på årets profil i 1. division.
- Jeg er stolt over, at jeg i en alder af 34 år stadig kan gøre en forskel på fodboldbanen. Det er altid dejligt at få et klap på skulderen for det arbejde, man laver, siger Peter Graulund i en pressemeddelelse.
Angriberen har scoret 11 gange i denne sæson, og dermed deler han førstepladsen på topscorerlisten i 1. division med Vejlespilleren Kim Olsen.
Selvom Graulund er glad, havde han dog hellere modtaget prisen som Superligaspiller.
- Selvfølgelig havde jeg foretrukket at få prisen som Superligaspiller i stedet. Jeg synes egentligt, at hele holdet har fortjent prisen, for alle i AGF har grebet tilværelsen i 1. division meget professionelt an, siger Peter Graulund.
Prisen er uddelt siden 1989, og blandt de tidligere vindere er Henrik Madsen, Rajko Lekic, Pablo Piñones Arce og Peter Bechmann.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde