Peter Graulund er blevet ramt af en diskusprolaps, som holder ham ude af forårspremieren på søndag mod FC København.
- Jeg må slet ikke spille fodbold lige nu, og det ryster mig selvfølgelig lidt. Situationen er lidt kritisk, siger AGF-angriberen til Kanalsport.dk.
Peter Graulund er blevet ramt af en diskusprolaps i nakken, men smerterne sidder også andre steder i kroppen.
- Jeg har væsentlig kraftnedsættelse i højre arm, og når vi har haft styrketræning, har jeg slet ikke kunnet løfte med den arm, så jeg vidste godt, at der var noget galt, siger han.
Peter Graulund har endnu ikke helt forstået omfanget af skaden.
- Det er ikke gået helt op for mig endnu. Jeg skal sætte mig ned med alle i og omkrig AGF og med min familie, for min egen sundhed kommer jo før det at spille nogle fodboldkampe.
- Man er jo nødt til at være indstillet på, at det i værste fald kan blive til et karrierestop. Selv tror jeg ikke, at det kommer så langt ud, men man bliver nødt til at have det liggende i tankerne, siger Peter Graulund.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde