Peter Kildemand får rolle som førstereserve i VM-serien
Peter Kildemand er førstereserve i VM-serien i speedway i 2017. Foto: Polfoto/Jarek Pabijan
Polfoto/Jarek Pabijan
Samtidig bekræfter VM-serien, at Nicki Pedersen er blandt de fire kørere, som får et permanent wildcard.
VM-serien i speedway offentliggjorde onsdag, at danske Peter Kildemand har fået rollen som førstereserve i 2017.
Danskeren sluttede på 12.-pladsen i VM-serien i 2016 og sikrede sig dermed ikke permanent adgang til næste års VM-serie.
Peter Kildemand nåede i 11 grandprix-deltagelser i 2014 og 2015 fem finaler.
Sidste år vandt han grandprixet i Horsens og i år - hvor han deltog i 11 grandprixer - strøg han helt til tops i Sloveniens Grand Prix i Krsko.
Martin Smolinski fra Tyskland er andenreserve, mens australieren Max Fricke er tredjereserve.
Tidligere onsdag bekræftede den tredobbelte danske verdensmester Nicki Pedersen over for Ritzau, at han er tildelt et permanent wildcard til VM-serien 2017.
VM-serien meddeler, at de øvrige tre permanente wildcards går til Emil Sayfutdinov (Rusland), Matej Zagar (Slovenien) og Maciej Janowski (Polen).
De fire wildcard-kørere slutter sig til de otte kørere, som kvalificerede sig til VM-serien 2017 via deres placeringer i årets serie.
De otte er: Greg Hancock (USA), Tai Woffinden (Storbritannien), Bartosz Zmarzlik (Polen), Chris Holder (Australien), Jason Doyle (Australien), Piotr Pawlicki (Polen), Antonio Lindbäck (Sverige) og Niels-Kristian Iversen (Danmark).
VM-serien tæller 15 faste kørere. De sidste tre baner sig vej igennem kvalifikation.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde