Brøndbys fyring af cheftræner Henrik Jensen overrasker ikke fodboldkommentator Peter Kjær, som efterlyser ro i superligaklubben.
- Jeg tror godt, at Henrik var klar over, at det var kritisk, og så måler man blandt andet tingene hårdt på resultater, og der har ikke været meget hjælp at hente for ham. Det behøver man ikke at være fodboldprofessor for at se.
- Det har været langt under det forventede. Så den vej rundt er det ikke den største overraskelse i fodboldhistorien, siger Peter Kjær.
Superligaklubben tabte søndag aften 1-2 på udebane til Silkeborg. Brøndby har tabt fire af de seneste fem kampe, hvilket har kostet et dyk til 10.-pladsen i Superligaen.
- Du laver ikke et tophold hen over en nat, det er et langt sejt træk. Problemet for Brøndby er, at det har været svært at få øje på forbedringerne.
- De har forsøgt rigtig meget med udskiftning på ledergangene, på trænersiden og rundt omkring holdet og i særdeleshed på holdet.
- Det er et hold, der leder og leder og leder, og før de finder det brugbare, vil det være svært for dem at blive et rigtig godt hold, som de var engang, og som de givetvis også vil blive igen. Det kræver kontinuitet, og det kræver ro, siger Peter Kjær.
Risikoen for nedrykning harmonerer slet ikke med forventningerne til klubben, mener fodboldkommentatoren.
- Hvis du ser Brøndby som klub, så tror jeg folk har en fornemmelse af, at det er et tophold.
- Det er Brøndby selv skyld i på den gode måde, fordi de tidligere har leveret og bragt sig selv op i toppen af dansk fodbold. Men de har ligget underdrejet i mange år, siger Peter Kjær.
Auri Skarbalius, som kommer fra jobbet som cheftræner i HB Køge, overtager posten i Brøndby med øjeblikkelig virkning.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker