Danmark kunne med lidt held allerede have afgjort ishockeykampen mod USA i ordinær spilletid. Nu blev det så først i overtiden, at det afgørende mål faldt efter solidt dansk presspil de første to minutter af ekstratiden.
At det lykkedes at vinde ekstrapointet tilskriver angriberen Peter Regin sin træner Per Bäckman.
- Vi spillede med en ekstra angriber, fordi Frans Nielsen og jeg blev rykket ned som backer. Der er Bäckman så iskold, at han går efter sejren og prøver at lægge pres på amerikanerne i stedet for at spille mere forsigtigt. Det er en stor cadeau til ham, siger Regin.
Han mener, at den velorganiserede danske defensiv er årsagen til, at det er lykkedes at skrabe fem point sammen i VM-turneringen mod to stærke modstandere.
- Vi kan ikke gå ud og spille offensivt, når vi fører. det er vi slet ikke gode nok til. Vi bliver nødt til at forsvare os, og det har vi gjort perfekt indtil videre. Vi har to målmænd, der står forrygende, og vi lukker kun to mål ind i to kampe. Det er for mig at se nøglen til det hele, siger Ottawa-spilleren.
Han ser nu frem til den sidste gruppekamp mod Tyskland, som ikke er mindre vigtig, selv om mellemrundepladsen allerede er sikker.
- Hvis vi taber til tyskerne, får vi ikke de point med over i mellemrunden. Så vi skal allerede nu begynde at fokusere på den kamp og prøve at spille, som vi har gjort indtil nu. Men selvfølgelig bliver det svært, for tyskerne har masser af tilskuere i ryggen og har også masser at spille for, siger Regin.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned