Peter Sagan er ikke på startlisten til EM i Herning
Den slovakiske stjerne Peter Sagan fremgår ikke umiddelbart af startlisten ved cykel-EM i Herning til august.
En af de allerstørste stjerner på den internationale cykelscene ser ud til at blive væk fra det forestående EM i cykling, der køres i Herning fra 2. august.
Slovakiske Peter Sagan fremgår således ikke af den foreløbige startliste ved mesterskaberne. Det fremgår i en pressemeddelelse fra arrangøren.
Sagan er forsvarende mester ved EM, og det var også forventet, at den slovakiske stjerne ville forsøge at forsvare sin titel i Herning. Det ser dog ikke ud til at ske - indtil videre er han i hvert fald ikke på startlisten.
Sagan kom i fokus i årets Tour de France, da han først vandt en etape og senere blev smidt ud af løbet på grund af "irregulær spurt" i forbindelse med, at den britiske supersprinter Mark Cavendish væltede i en massespurt.
Med på startlisten ved EM er blandt andre den norske stjerne Edvald Boasson Hagen, der netop har kørt et imponerede Tour de France, hvor det også blev til en etapesejr. Han får selskab af landsmanden Alexander Kristoff.
Den hurtige italiener Elia Viviani har også meldt sig til start, og det samme har den belgiske duo Jens Debusschere og Jens Keukeleire.
På det danske hold er sprinteren Magnus Cort største håb i landevejsløbet.
På enkeltstarten er blandt andre polske Maciej Bodnar på startlisten. Bodnar vandt enkeltstarten på næstsidste etape i årets Tour de France.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned