Peter Sagan forlader Tour de France med en knæskade
Sprinteren Peter Sagan forlader Tour de France-feltet efter et styrt tidligere i løbet og et tilbagefald.
Tour de France-feltet er blevet en markant personlighed fattigere før starten på 12. etape.
Den 31-årige sprinter Peter Sagan styrtede på 3. etape og har siden kæmpet sig igennem. Men nu går den ikke længere.
- Mine skader blev bedre og bedre, men efter at mit knæ ramte mit styr i spurten for nogle dage siden, er det hævet op igen, og jeg kan slet ikke bøje knæet, siger Sagan.
Slovakken nåede ikke at sætte det store aftryk på årets Tour de France, men han ser nu frem mod OL.
- Jeg er ked af at forlade holdet før denne vigtige etape, hvor jeg skulle hjælpe og beskytte Wilco Kelderman i sidevinden, men der er ikke noget at gøre. Jeg har brug for hvile nu, så jeg kan blive frisk og forberede mig til OL.
Sagan var nummer 109 i det samlede klassement og nummer ni i pointkonkurrencen, da han trak sig.
Femtepladser på 4. og 6. etape var hans bedste etapeplaceringer i dette års Tour de France, men han har tidligere vundet 12 etapesejre og fire grønne trøjer.
12. etape er en primært flad omgang fra Saint-Paul-Trois-Châteaux til Nîmes på 159,4 kilometer.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned