Peter Sagan leverer magtdemonstration i Gent-Wevelgem
Peter Sagan føjede søndag endnu en sejr til sin imponerende rekordliste, da slovakken vandt det belgiske endagsløb Gent-Wevelgem.
Den 23-årige Cannondale-rytter var hen imod afslutningen gået med i et 11 mand stort udbrud, og fire kilometer før målstregen i Wevelgem kørte han helt uimodståeligt væk fra de øvrige udbrydere.
Sagan har været en af de dominerende ryttere dette forår, hvor han nu har kørt seks sejre hjem.
Matti Breschel var en af de ryttere, der var spået en chance for at gøre sig gældende på de belgiske landeveje, men danskeren blev fanget nede i hovedfeltet, da det afgørende udbrud stak af sted.
Breschels eneste chance for en sejr var til sidst, at hovedfeltet ville nå udbryderne, men det skete lige nøjagtigt ikke.
Den danske Team Saxo-Tinkoff-rytter lå blandt de forreste, da hovedfeltet kørte over målstregen og sluttede i top-20.
/ritzau/
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker