Peter Sagan sejrer igen i Schweiz Rundt
Den slovakiske verdensmester vandt tredje etape og erobrede førertrøjen i Schweiz Rundt.
Peter Sagan var igen hurtigst, da tredje etape af cykelløbet Schweiz Rundt blev kørt mandag.
Den slovakiske verdensmester fra Tinkoff-holdet var akkurat bedst på den lidt over 190 kilometer lange og flade etape fra Grosswangen til Rheinfelden.
Han henviste schweizeren Michael Albasini (Orica-Greenedge) til andenpladsen og erobrede samtidig førertrøjen.
Med lidt over ti kilometer tilbage angreb Peter Sagan fra gruppen med favoritter, og han kom op til to udbrydere, schweizerne Michael Albasini og Silvan Dillier (BMC).
Slovakken, der søndag vandt anden etape, triumferede i spurten, efter at Michael Albasini ellers var kørt afsted. Han måtte nøjes med andenpladsen, mens Silvan Dillier blev nummer tre.
- Det er rart at se en verdensmester bære trøjen så godt. Han er en flot verdensmester. Desværre sker det på bekostning af mine holdkammerater, siger den danske Orica-Greenedge-rytter Christopher Juul-Jensen til TV2 Sport.
Sagan overlistede søndag Orica-Greenedges topsprinter Michael Matthews, mens det altså mandag var Albasini, der kom til kort over for det slovakiske fænomen.
Jürgen Roelandts fra Lotto Soudal-holdet førte samlet før mandagens etape, men han formåede ikke at forsvare førertrøjen trods en femteplads på etapen.
Belgieren sluttede tre sekunder efter Peter Sagan.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde