Peter Sagan spurter sig i front af Tour Down Under
Peter Sagan viste igen sit kæmpe cykeltalent, da han vandt fjerde etape af Tour Down Under. Foto: Scanpix/Brenton Edwards
Scanpix/Brenton Edwards
Temperaturen nåede op på 45 grader under etapen, men Peter Sagan fortæller, at han har kørt varmere løb.
Verdensmester i cykling Peter Sagan (Bora-Hansgrohe) viste, at han er en fyr man skal regne med i denne sæson, da han vandt fjerde etape og tog den samlede føring i det australske cykelløb Tour Down Under.
Sagan viste sig at være mest snu på metrene mod målstregen, da han lagde sig på hjul af Daryl Impey (Mitchelton-Scott) og tog sejren for næsen af sydafrikaneren.
På femte etape skal der kravles mere op ad bakke, end det var tilfældet på fjerde etape, og der forventer slovakken, at holdkammerat Jay McCarthy tager førertrøjen fra ham.
- I morgen bliver en helt anden historie, siger Sagan ifølge nyhedsbureauet AFP.
- Jeg har førertrøjen nu, men vi ved alle, at vi er her for at køre for Jay (McCarthy, red.). Det er hans hjemmebane.
Temperaturen nåede op på svimlende 45 grader på etapen, men 27-årige Sagan fortalte, at det ikke var det varmeste løb, han har kørt.
- Det har været en meget hård dag, men jeg tror ikke, det har været det varmeste løb, jeg har oplevet. Jeg har prøvet noget, der var lidt varmere i Californien for nogle år siden.
Fjerde etape gik fra Norwood til Urilda i det sydlige Australien.
Daryl Impey er to sekunder efter Sagan i det samlede klassement, og efter ham ligger Jay McCarthy, der er ni sekunder efter holdkammeraten Peter Sagan.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned