Peter Schmeichel: Froch vil det for meget
Mikkel Kessler har vundet over Carl Froch før, og det vil hjælpe ham til at gøre det igen. Det siger fodboldlegenden Peter Schmeichel til Skysports i England.
Den tidligere Manchester United-målmand kender Carl Froch ganske godt, og han er en god ven af Mikkel Kessler.
Han tror, at de to boksere vil give de 18.000 tilskuere en god kamp lørdag i London. Og han tror, at Mikkel Kessler vinder.
- Jeg ved, hvor meget dette betyder for ham. Han går ud og giver alt, hvad han har. Han har allerede vundet over Froch, og jeg tror, at det er en fordel.
- Jeg tror, at Carl måske vil det for meget. Når der er noget, man vil lidt for meget, kan det til tider arbejde imod én. Men det bliver godt. Jeg er fuldstændigt sikker på, at det bliver en fantastisk kamp, siger fodboldlegenden.
Schmeichel forklarer også briterne, hvor stor en stjerne Mikkel Kessler er i Danmark, men først blev det efter sejren over Froch i 2010.
- Det, han lavede mod Froch, overbeviste alle i Danmark om, at han er en sportsmand i topklasse. Det vi så i den kamp, var noget helt specielt.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker