Peter Sørensen: Vi er på rette spor
AGF hentede et enkelt point i forårspremieren på hjemmebane mod FC København. Det holdt hårdt for aarhusianerne, der først fik udligningen i hus kort før tid, da Jesper Lange overlistede Johan Wiland i kassen med et lumsk skud.
AGF'erne kom ind til kampen med et kompakt og defensivt udgangspunkt, og de virkede indstillede på at lukke ned for københavnernes kombinationsspil. Det lykkedes lige indtil det 72. minut, da Andreas Cornelius bragte FCK foran.
Scoringen virkede som et slag i ansigtet på Peter Sørensens mandskab, der herefter kom længere frem på banen og tilspillede sig flere scoringsforsøg, hvilket udmøntede sig i Langes scoring i det 89. minut.
- Vi scorede i den periode af kampen, hvor jeg synes, at vi var klart bedst. Og det var skønt at se Langes skud gå i mål, siger AGF'ernes cheftræner, Peter Sørensen.
- Selvom vi var under pres i store dele af kampen, er det opmuntrende at stå tilbage her efter kampen. Vi har fået en del kritik på baggrund af vores sidste kampe to kampe i efteråret, men jeg syntes, at vi revancherede os i dag.
AGF sluttede foråret af med blot et point i de sidste fire kampe, og med en forfærdelig målscore på 3-12. Men cheftræneren ser fremad og mener, at aarhusianerne har forbedret sig på relevante parametre som gejst, indstilling og gnist.
- Vi har arbejdet hårdt i vinterpausen, og jeg mener, at vi nu står med et mandskab som ud fra en god organisation er konkurrencedygtigt mod et hvert hold i Danmark, siger han.
Peter Sørensen og AGF skal forsøge at følge op på søndagens point, når de i næste runde møder formstærke Sønderjyske på udebane.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie